Dansk |
English
Natten mellem fredag den 11. november og lørdag den 12. november 2022 blev en opdrætsring på et opdrætsanlæg vest for Musholm Ø påsejlet af en fiskekutter. I løbet af de seneste dage har Musholms medarbejdere fået bjærget fiskene fra den ødelagte opdrætsring, og fiskekutteren er trukket fri.
– Det er en meget trist situation. Vi er fortsat ved at få overblik, men påsejlingen vil medføre et økonomisk tab. Fisken, der har været opdrættet gennem 3 år, var solgt på kontrakt og skulle have været leveret før jul. Det er virkelig ærgerligt. Det vigtigste er dog, at ingen personer kom noget til i forbindelse med ulykken, fortæller Niels Dalsgaard, direktør ved Musholm A/S.
Mange lystfiskere er taget ud til Musholm bugt for at fange de regnbueørreder, som virksomheden mistede i forbindelse med påsejlingen.
– Vi forventer, at fisken er fanget i løbet af et par måneder. Det er erfaringen fra tidligere uheld, afslutter Niels Dalsgaard.
Regnbueørreder er ikke klassificeret som en invasiv art. Det er dokumenteret, at rømmede regnbueørreder ikke giver anledning til længerevarende påvirkning af miljø og natur.
Hvad sker der ved rømning af regnbueørreder fra opdrætsanlæg?
Regnbueørreden er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men den har været opdrættet i over 100 år. Regnbueørreder blev helt frem til 1980’erne opdrættet og udsat til lystfiskeri i naturen. (Københavns Universitet, 2016). I dag opdrættes og udsættes der primært atlantisk laks og havørreder for at styrke de vilde bestande og som grundlag for lystfiskeri.
De fleste regnbueørreder fanges hurtigt eller går til grunde. Spredningen er begrænset, og tidligere undersøgelser viser, at opdrættede regnbueørreder ikke udgør en trussel for laks og havørreder i vandløbene.
Trods artens mere end 100 års tilstedeværelse i Danmark, er det ikke påvist, at regnbueørreder skader hjemmehørende ørreders gydning, og der er ikke kendskab til, at regnbueørreder påvirker økosystemer. Eksempelvis fandt man efter en større rømning i 2004 ved Storebælt, at denne ikke havde haft langtidseffekter på opgangen for havørreden (Screening for tidlig havørredopgang, 2005). Hvis regnbueørrederne æder fiskeæg i vandløbene, er det æg, der ikke er nedgravet i bunden, og sådanne æg går alligevel til grunde (Københavns Universitet, 2016).
Der er ikke registreret permanente vilde bestande af regnbueørreder. Det skyldes primært, at regnbueørreden yngler om foråret, mens de hjemmehørende ørreder yngler nogle måneder tidligere. Dermed taber regnbueørreden konkurrencen om ’plads’ i vandløbene og går til grunde (Miljøstyrelsen 2017).
I Danmark bruges der ikke offentlige midler på at overvåge eller bekæmpe rømmede regnbueørreder, men mistede fisk påfører de ramte anlæg økonomiske tab.
Kilder:
- Københavns Universitet – Statusrapport vedr. udbredelsen af ikke-hjemmehørende fiskearter i danske kystvande (2016)
- Miljøstyrelsen 2017 – Faktaark for invasive arter – Regnbueørred
- Pilotprojekt – Screening for tidlig havørredopgang i 4 udvalgte sjællandske vandløb – Limno Consult i samarbejde med Dansk Laksefond, Sjællands Ørredsammenslutning, Nivå Lystfiskerforening, Køge Sportsfiskerforening, Tude Å (UFV 95) og Tuse Å´s Ørredsammenslutning. (2005)
Om regnbueørreder: Regnbueørreden lever både i salt- og ferskvand. Den var oprindeligt udbredt i det vestlige Nordamerika og nordøstlige Asien, men er siden indført i mange dele af verden. Regnbueørreden kom til Danmark i 1894. Den er gennem tiden udsat mange steder, og det er den vigtigste art i put & take søer. Trods de mange millioner af fisk, der gennem tiden er endt i vores natur, er der ikke opstået permanente bestande. Miljøstyrelsen, 2017.