Dansk |
English
Hos Musholm oplever vi desværre ofte at blive udsat for, at der spredes massiv misinformation om vores virksomhed. Det foregår særligt på de sociale medier og primært Facebook, hvor der skrives og deles opslag, hvor vi beskyldes for et bredt udvalg af kriminelle, miljøskadelige og sundhedsskadelige aktiviteter. Samtidigt oplever vi, at der i kommentarfelterne på disse opslag er trusler om hærværk mod vores virksomhed og anlæg, chikane af vores medarbejdere, med mere.
Misinformation er et stort og alvorligt problem, der kun er blevet større grundet de sociale medier, hvor der opstår ekkokamre og hvor vilde løgne og udokumenterede påstande kan få lov at leve sit eget liv langt væk fra virkeligheden. Det oplever vi desværre også konsekvenserne af hos Musholm.
Opfordring til kildekritik
Den primære aktør i spredningen af misinformation er forhenværende journalist Leif Richter, der siden 2012 har drevet Facebooksiden ”Kaninen Katrine fra Endelave”, hvor han udover diverse naturbilleder anonymt spreder misinformation om akvakulturerhvervet, herunder Musholm.
Normalt vil vi ikke kommentere på denne slags udokumenterede og usande påstande fremført i et tabloidt og meget farverigt sprog på en anonym profil på Facebook.
Men Leif Richters anonyme Facebook-side når desværre bredt ud, og vi bliver derfor ofte konfronteret med de vilde påstande, der fremføres på siden. Richters Facebook-side ”Kaninen Katrine” har en trofast følgerskare af meget engagerede mennesker, hvorfor Richters sensationssøgende misinformation spreder sig vidt og bredt.
Vi vil derfor kraftigt opfordre alle, der støder på indlæg om akvakultur på de sociale medier og særdeleshed på Leif Richters Facebook-side ”Kaninen Kathrine fra Endelave”, at gå kildekritisk til værks og insistere på saglighed.
Skræller man det farverige og dramatiske sprog, de dramatiske billeder og overskrifterne med de såkaldte store ”afsløringer” og ”skandaler” væk, så er der ikke meget andet end misinformation og tomme påstande tilbage.
Blot som eksempel vil vi gerne gennemgå et af de seneste opslag på ”Kaninen Katrine”-siden omhandlende Musholm. Opslaget hedder meget sigende for stilen: ”AFSLØRING: JAPANSK HAVBRUG SCORER 13,5 MIO. KR. PÅ GRATIS AT FORURENE BADEVANDET I STOREBÆLT” og er postet på Facebooksiden den 15. juli 2021, hvor det i skrivende stund har fået intet mindre end 406 delinger, 303 reaktioner og 100 kommentarer.
Faktuelle kommentarer til Leif Richters opslag
Citat 1
”AFSLØRING: JAPANSK HAVBRUG SCORER 13,5 MIO. KR. PÅ GRATIS AT FORURENE BADEVANDET I STOREBÆLT”
Faktuelle kommentarer:
Musholm A/S er dansk virksomhed, stiftet i 1979. I 2005 købte en japansk familieejet virksomhed aktiemajoriteten i Musholm A/S og i 2019 overtog den japanske virksomhed alle aktierne. Den danske ledelse har i mange år været medejer af det japanske moderselskab, og siden 2019 er flere af de danske medarbejdere ligeledes blevet medejere af det japanske moderselskab. Musholm har en dansk ledelse og en overvejende dansk bestyrelse. Produktion og forarbejdning foregår i Danmark. Det er ikke ualmindeligt, at både store og små danske virksomheder kan have en overvægt af udenlandske aktionærer. Alt andet lige er det positivt, hvis der investeres i danske virksomheder og arbejdspladser.
I regnskabsåret havde Musholm A/S et positivt resultat efter skat på ca. 13,5 mio. kr. Vi tjener pengene på at opdrætte og sælge fisk og rogn. Vores regnskab er offentligt tilgængeligt, hvorfor det ikke er en afsløring at vores resultat efter skat er 13,5 mio. Musholm betaler selvfølgeligt skat i Danmark. Alle medarbejderes ansættelse er i øvrigt reguleret af overenskomst mellem GLS-A og 3F.
Miljøpåvirkningen fra Musholms havbrug overvåges og kontrolleres af myndighederne. Det er dokumenteret med de årlige miljøundersøgelser, at tabet af næringsstoffer fra havbrugene ikke har negativ indflydelse på badevandskaliteten i Storebælt. Faktisk gælder det, at der er god økologisk tilstand for klorofyl i det nærliggende vandplansområde Musholm-bugt, som er målestokken for næringsstoffer.
Badevandskvalitet i Danmark er primært påvirket af coli-bakterier og andre kemiske og miljøfremmede stoffer fra kloakspildevand fra rensningsanlæg i de store byer, som udledes renset og urenset direkte til havmiljøet. Det er almindeligt kendt problem, f.eks. for København og Århus med store udledninger af urenset kloakspildevand og efterfølgende badeforbud.
Citat 2
”Lige nu – midt i badesæsonen – er det storforurenende japansksejede havbrug Musholm A/S i fuld gang med at lukke urenset spildevand fra de to havbrug Musholm Øst og Vest ud i badevandet i Storebælt.”
Faktuelle kommentarer:
Havbrug udleder ikke spildevand. Fisken i havbrugene svømmer i åbne flydende net på åbent hav i Storebælt. Tabet af næringsstoffer sker primært opløst i vand gennem fiskens gæller (ca. 70%), og resten (ca. 30%) i fiskens fækalier. Derudover kan der være et meget begrænset tab af næringsstoffer fra foder, der ikke spises. Tabet af næringsstoffer er så begrænset, at de ikke kan måles direkte i havet.
Fisk i et havbrug er at sammenligne med dyr på en mark, og miljøpåvirkningen fra fritgående dyr betaler ikke spildevandsafgift, men dyreholdet på marken er begrænset af en miljøgodkendelse på samme måder som et havbrug. Mængden af næringsstoffer fra et havbrug beregnes med udgangspunkt i mængden af anvendt fiskefoder.
Det er misvisende, når opslaget taler om at lukke urenset spildevand ud. Havbrugene betaler ikke spildevandsafgift, da havbrugene ikke udleder spildevand. Spildevand kommer fra husholdninger og industri, og beregnes på vandforbrug og vand udledt til kloak og rensningsanlæg, så de forurenende stoffer kan fjernes og nedbrydes, inden spildevandet udledes til vandmiljøet. Kloakspildevand kan indeholde en stor og ukontrolleret mængde af miljøfremmede stoffer, sygdomsfremkaldende bakterier, kemiske stoffer, medicinrester, hormoner osv.
Når Facebook-siden sammenligner næringsstoftabet fra levende fisk i et havbrug med urenset kloakspildevand, så er det misvisende. Næringsstoffer fra levende fisk i havbrug kan indgå naturligt i havets kvælstof-omsætning i modsætning til udledninger fra kloakspildevand.
Næringsstoffer fra havbrug er i øvrigt kategoriserede som punktkildeudledning og indgår i havbrugets miljøgodkendelse og øvrige tilladelser, og overvåges at miljømyndighederne.
Citat 3
”Ikke en krone betalte japaneren i spildevandsafgift”
Faktuelle kommentarer:
Musholm betaler ikke spildevandsafgift af havbrugsproduktionen, som nævnt ovenfor, fordi vi ikke udleder spildevand. Vi betaler dog spildevandsafgift for vores medarbejderboliger, administration, fabrikker o.l. ligesom alle andre virksomheder i Danmark.
Oplysningerne på Facebook-opslaget om, at Musholm ikke har betalt spildevandsafgift, er derfor misvisende og ikke korrekte.
Citat 4
”Sidste år forsøgte japaneren at opfede over 1,2 mio. kunstige regnbueørreder i havbrugene Øst og Vest.”
Faktuelle kommentarer:
Der er intet kunstigt over opdrættede regnbueørreder. Ørredopdræt i havbrug følger ørredens naturlige livscyklus, hvor den klækkes og lever sine første år i ferskvand, hvorefter den svømmer ud i havet i saltvand. Opdrætsørreder klækkes i kildevand, og opdrættes i ca. 2 år på landbaserede ferskvandsanlæg. Efter ca. 2 år flyttes fisken ud i saltvand på havbruget, hvor fisken er i ca. 6-8 måneder inden de høstes. I opdræt tilstræbes det at skabe de bedst mulige og naturlige vækstforhold for ørrederne gennem hele opdrætsprocessen.
I Danmark opdrættes desuden flere millioner stykker havørreder og laks til udsætning i ferskvand og havet for at kunne opretholde et bæredygtigt sportsfiskeri på vilde havørreder og laks. Disse opdrættede havørreder og laks til udsætning i naturen omtales heller ikke som ”kunstige”.
Den nedladende omtale af Musholms japanske ejere gentages ofte på Facebook-siden. Direktøren for Musholm omtales f.eks. i andre opslag som ”japaner-bossen”. Den negative holdning til japanere og udlændinge er karakteristisk for mange af opslagene.
Citat 5
”Rester af både foderet og kobber endte sammen med fækalier og urin fra de over én mio. fisk i badevandet sammen med over 113 tons miljøskadelig kvælstof og over 11 tons fosfor.”
Faktuelle kommentarer:
Det er usagligt at omtale kvælstof som miljøskadeligt. Kvælstof er ikke miljøskadeligt i sig selv, men en forudsætning for livet i havet og f.eks. planters vækst. Ca. 78% af atmosfæren består af kvælstof. Kvælstof kan have en negativ effekt på vandmiljøet, hvis der er for meget af det, så der opstår for meget alge- og plantevækst i havet, hvilke kan reducere sigtbarheden i vandet eller forbruge ilt i vandet, når planterne dør og omsættes på havbunden.
Når kvælstofpåvirkningen fra et havbrug foregår i et havområde med meget stor naturlig kvælstof-transport og -omsætning, som f.eks. Storebælt, så medfører kvælstoffet ingen målbar negativ effekt på miljøet.
Et havbrug skal have en lang række miljøgodkendelser og tilladelser for at blive etableret, samt overholde den danske og europæiske miljølovgivning. Danmark er det eneste EU-land, der har indført både BAT-krav til havbrug og vandrammedirektivets regler for anvendelsen af medicin og hjælpestoffer for fiskeopdræt.
Anvendelsen af antibiotika i foderlægemiddel på havbrug skal godkendes af dyrlæge, og miljøpåvirkningen skal overholde vandkvalitetskriterierne, som gælder for alle miljøpåvirkninger i Danmark. Flere videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at reglerne i Danmark overholdes, og at havbrug ikke er et problem for badevandskvaliteten.
Der er udarbejdet VVM-redegørelse og habitatkonsekvensvurdering for Musholms havbrug, som dokumenterer, at havbrugene ikke har en negativ betydning hverken for det omkringliggende havmiljø eller de nærmeste Natura 2000-områder. Miljørapporter og myndighedskontroller har dokumenteret, at havbrugene ikke forhindrer opnåelse af god økologisk tilstand i de nærliggende vandplansområder.
Hjælp os med at bekæmpe misinformation
Med denne faktuelle gennemgang af Leif Richters misinformerende opslag håber vi, at vi har gjort alle klogere og forhåbentligt undgår, at folk i samme grad vil dele misinformation fra anonyme Facebook-profiler i fremtiden.
Misinformation er som nævnt et stort problem, og vi har derfor brug for, at alle insisterer på saglighed, dokumentation og en god tone, når vi drøfter akvakultur og havbrug. Vi håber, at I vil være kildekritiske, bruge jeres sunde fornuft og hjælpe os med at bekæmpe misinformation!