KOKKELANDSHOLDET TAGER PÅ ØDE Ø MED BORGMESTER OG POLITIKERE

Kokkelandsholdet tager med blandt andre Kalundborgs borgmester, Martin Damm, og formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, René Christensen, ud i enestående natur på den lille ø Musholm i Storebælt den 25. august 2020. På dagen vil Kokkelandsholdet præsentere gæsterne for deres gastronomiske arbejde og forslag til unikke smagsoplevelser med udgangspunkt i havopdrættet ørred og saltet ørredrogn.

Kokkelandsholdet, Dansk Gastronomisk Union og Musholm A/S står bag arrangementet, der afvikles i en uformel atmosfære, hvor gastronomiske færdigheder, dansk fødevareproduktion og den enestående naturoplevelse på Musholm Ø tilsammen udgør rammen.

Danmark er et landbrugsland, der producerer gode og sunde fødevarer, men Danmark er også et land omgivet af hav, som kan levere sunde og klimavenlige fødevarer af høj kvalitet. Musholm A/S er i 2020 blevet leverandør og samarbejdspartner med Dansk Gastronomisk Union og Kokkelandsholdet. Havopdrættet ørred passer godt til den nordiske gastronomi. Det nye samarbejde vil øge kendskabet til havopdrættet ørred hos de danske kokke og deres køkkener og restauranter.

Om Kokkelandsholdet

Kokkelandsholdet har siden 2004, uden sammenligning, været den største talentudvikler inden for dansk gastronomi. Tidligere medlemmer af Kokkelandsholdet er i dag topfigurer i den danske restaurantverden, hvor f.eks. Rasmus Munk, Kenneth Toft-Hansen, Rasmus Kofoed, Jeppe Foldager, Torsten Schmidt, Ronny Emborg m.fl. nyder stor anerkendelse i ind- og udland. Dansk Gastronomisk Union er en sammenslutning af fem landshold: Kokkelandsholdet, Juniorkokkelandsholdet, Cateringlandsholdet, Tjenerlandsholdet og Konditorlandsholdet. Hele vores organisation er båret af energiske og innovative holdspillere, der alle sætter en ære i at promovere dansk gastronomi herhjemme og i hele verden.

Om Musholm

Musholm A/S har haft havbrug i Storebælt siden 1979. De havopdrættede ørreder leveres til forædling i Danmark, men eksporteres også til Europa og Sydøstasien. I Danmark udgør havopdrættede ørreder en væsentlig råvare for den danske fiskeindustri, som forarbejder og leverer ørredprodukter til både danske og udenlandske supermarkeder. Dansk havbrug har stort potentiale som erhvervsudvikling på øer og i landdistrikterne, herunder også eksport af akvakultur-teknologi. Havopdrættet ørred er en sund og miljøeffektiv fødevareproduktion med et meget lavt klimaaftryk, og som samtidig kan drives under hensyn til natur- og miljøinteresser.

For yderligere oplysninger og spørgsmål kontakt:

CEO for Dansk Gastronomisk Union

Morten Juul Andersen

Telefon: 21846496

+

Direktør for Musholm A/S

Niels Ebbe Dalsgaard

Telefon: 21688753

 

Fotos:

Kokkelandsholdet holdfoto, Fotograf Jesper Rais

Holdkaptajn Christian Wellendorf, Fotograf Jesper Rais

Musholm Ø luftfoto, Foto Musholm A/S

Musholm Dansk Ørredfilet, Foto Musholm A/S