Om os
Musholm A/S er en akvakulturvirksomhed, specialiseret i opdræt, forarbejdning og salg af ørreder og ørredrogn. Produktionen foregår på dambrug i Jylland og havbrug i Storebælt og dækker hele fiskens livscyklus i den biologiske værdikæde fra klækning af ørredæg, opdræt af yngel til de store ørred smolt sættes ud på havbrugene.
Musholm har administration og fabrik på Reersø på Vestsjælland og frysehus i Korsør. En stor del af omsætningen, ca. 85 %, eksporteres primært til markeder i Sydøstasien, Øst- og Vesteuropa. Vi beskæftiger cirka 50 årsværk med store sæsonudsving.
Fisken klækkes og vokser op på ferskvandsdambrug i Jylland. Hvert forår udsættes fisken i store net i havet. Her lever fisken fra det tidlige forår til høsten af den ferske fisk starter midt i oktober. Ørredens størrelse varierer fra 1 til 5 kg, og den er ca. 2-3 år gammel på høsttidspunktet. Al fisk renses, sorteres i 500gr intervaller og pakkes eller indfryses samme dag, som den er taget op af vandet. Vi arbejder med fuld sporbarhed i produktionen, som er ”Chain-of-Custody” certificeret.
Musholm havbrug Vest er ASC-certificeret, som er godkendt af WWF som international standard for ansvarligt havbrug (Se mere om ASC her).
Musholms havbrug ved Karrebæk er økologisk certificeret efter EU- og det danske Ø-mærke standard (Mere info herom).