Musholm A/S søger ny regnskabschef, da vores nuværende regnskabschef overgår til ny stilling som business controller i virksomheden. Den nye regnskabschef bliver en central person i virksomheden. Du vil referere til direktionen og får ansvaret for at lede og kvalitetssikre bogholderiets arbejde og levere økonomidata præcist og til tiden.
Arbejdsopgaver:
– Udarbejdelse af års-, måneds- og kvartalsregnskaber
– Al kontakt med revisor
– Ansvar for og deltagelse i bogføring i dagligdagen i samarbejde med 2 regnskabsassistenter
– Afstemninger (finans, lager, ordrebeholdning etc.) samt kontrol af afstemninger bank, debitorer og kreditorer
– Indberetning til det offentlige, herunder SKAT samt statistikker til DI/DK statistik
– Afrapportering af forsknings- og udviklingsprojekter
– Godkendelse af bilag til betaling
– Likviditets- og valutastyring
Kvalifikationer:
– Du har en HD-R e.l. uddannelse
– Erfaring fra lignende stilling
– Godt kendskab til Microsoft Excel
– Godt kendskab til Navision Dynamics
– Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt med regnskabet fra A-Z, samt have erfaring med rapportering
– Du har den erfaring, der skal til for at gennemskue og analysere økonomiske sammenhænge
– Du er vant til at arbejde med klare deadlines
– Du kan lide at have ansvaret for hele regnskabet, men du trives samtidig med at være en del af den praktiske hverdag
Personlige egenskaber:
Du er arbejdsom og har en god gennemslagskraft såvel fagligt som personligt. Du trives med både at involvere dig i detaljerne vedrørende regnskabet og har samtidig evnen til at skabe et godt overblik.
Du kan holde mange bolde i luften på én gang og er analytisk og struktureret i din arbejdsform. Du kan arbejde tværfagligt og skabe fælles resultater. Du er struktureret, kan overskue og problemløse. Du trives med travlhed, og du har styr på dine ting. Du er desuden flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale.
Vi tilbyder:
– Et spændende arbejde med forskellige regnskabsopgaver og gode faglige udviklingsmuligheder for den ambitiøse medarbejder med interesse for produktion og international forretning.
– Et arbejdsmiljø, hvor du arbejder sammen med 10 kollegaer i administration, salg og produktionsledelse i et åbent kontor med en uformel arbejdsform. På vore havbrug og dambrug er vi ca. 15-20 medarbejdere, og i perioden fra oktober til december beskæftiger vi yderligere ca. 80-90 sæsonarbejdere i produktionen.
Ansættelse:
Ansættelsestidspunkt snarest efter aftale og løn efter kvalifikationer.
Skriftlig ansøgning på e-mail senest d. 15.08.2013 til:
M U S H O L M A/S
Strandvejen 101
4281 Gørlev
Att.: Adm. Dir. Niels Dalsgaard
e-mail: musholm@musholm.com– skriv Regnskabschef i emnefeltet