Nye reducerede grænseværdier fra EFSA for dioxin

EFSA, det  Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, har sænket grænsen for, hvor meget dioxin og dioxinlignende PCB, som de anbefaler, at man indtager. 

Det anbefales nu, at man ikke indtager mere end 2 picogram pr. kilo kropsvægt per uge. Et picogram er en billiontedel af et gram. Den nye grænse er 7 gange lavere end den forrige. Dioxin findes i flere fødevarer, f.eks.  fisk, kød og mejeriprodukter og findes både i jorden og havet.

I denne sammenhæng har Fødevarestyrelsen skrevet at: ”Dioxin i små mængder i fødevarer er uundgåeligt og er ikke i sig selv farligt for os at spise.”

Og: ”Vil man spise fisk med lavt dioxinindhold, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man spiser bl.a. rødspætte og opdrættet laks og ørred.”

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser ca. 350 gram fisk om ugen. Havopdrættet ørred er derfor en god kilde til bl.a. sunde omega3-fedtsyrer, som overholder de nye reducerede grænseværdier fra EFSA for dioxin.

Kilder:

http://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=f24929d8-50da-4de8-a37f-d2888a3c1d9f

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Nyheder_2018/EU-sk%C3%A6rper-vurderingen-af,-hvor-meget-dioxin-du-kan-t%C3%A5le.aspx 

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Saadan-faar-du-mindre-uoensket-kemi-fra-mad-fra-havet.aspx