Dansk |
English
Havbrug er en fantastisk metode til at opdrætte sunde spisefisk. Havbrug er med til at dække befolkningstilvækstens stigende behov for fisk, og minimerer samtidig fiskeri på de belastede vilde fiskebestande. I EU importeres ca. 68 % af de fisk og skaldyr, der spises. Ved at øge produktionen i danske havbrug kan vi mindske presset på de vilde fiskebestande, mindske afhængigheden af import, skabe vækst og arbejdspladspladser i landdistrikterne og samtidig tilskynde til at spise mere klimavenligt. Derfor er der både hos FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og i EU et politisk ønske om at øge produktionen i havbrug.
Er havbrug en effektiv fødevareproduktionsform? Havbrug er én af de mest ressourceeffektive animalske produktioner. Da fisk er vekselvarme dyr, vil de bruge mindre energi på at ”holde varmen”, sammenlignet med varmblodede dyr. Resultatet er, at fisk omsætter en større andel af foderet til protein end fx svin eller kvæg, som bruger en del af energien i foderet til at opretholde en konstant kropstemperatur. (Se video af fodring).
Bidrager havbrug til den globale opvarmning? Fisk fra akvakultur er en klimaeffektiv fødevare. Musholms opdræt af 1 kg ørred i havbrug viste i 2019 et CO2-aftryk på ca. 1,65kg for en rund, urenset havopdrættet ørred. I den anvendte beregningsmodel fra ASC-certificeringen af Musholms havbrug udgjorde havbrugets andel ca. 0,12kg CO2., mens den resterende andel af CO2 beregningen hovedsageligt stammer fra produktionen af fiskefoder. Klimaaftrykket er lavt sammenlignet med andre former for animalsk produktion. FN og EU forventes at udarbejde nye klimaberegningsmodeller i 2021, som Musholm vil anvende fremadrettet. (Kilde: DCA Nationalt center for fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet og ICES CM 2012/Q:03 Life cycle environment impacts of different fish farming alternatives in the Baltic Sea, samt energiberegningsmodellen fra ASC standarden).
Kan havbrug være bæredygtige og økologiske? Ja, der findes havbrug i Danmark der er økologiske, og Musholm er selv med til at drive et. Musholm og andre havbrug har også ASC-certificeret opdræt af fisk, hvor virksomhederne skal dokumentere et bæredygtigt opdræt på både miljøpåvirkning, arbejdsmiljø og meget andet. ASC-certificeringen er etableret med støtte fra WWF og tilsvarende MSC-certificeringen for bæredygtigt fiskeri. (Video fra økologisk havbrug)
Medvirker havbrug til at tømme havene for fisk? I havbrug anvender vi fiskemel og -olie fra industrifisk og afskær fra fiskeindustrien. Vi bruger ca. 1,4 kg industrifisk til opdræt af 1 kg ørred. Industrifiskene er ikke spisefisk, men fiskes bæredygtigt fra robuste bestande. Dermed omdannes industrifisk så at sige til god spisefisk. Foderet fremstilles under hensyntagen til både foderets kvalitet og det miljømæssige aftryk.
Er indholdet af omega-3 fedtsyrer i fisk fra havbrug lavere end i de vilde fisk? Havbrug kan kontrollere indholdet af fedtsyrer i fiskens foder. Derfor er der principielt ingen forskel på, om en laks eller ørred har fået fedtsyrerne fra foder eller ved naturligt at jage småfisk og krebsdyr. Omega-3 indholdet afhænger af fiskens art. Fede fisk som laks og ørred har generelt et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, men der kan forekomme variationer i forhold til art og fødeemne. Ørredens ernæringsværdier er bl.a. afhængige af fangst- og høsttidspunktet. Der forekommer derfor variationer i laboratorieanalysernes testresultater og i litteraturen. Vi analyserer løbende ernæringsværdierne af havopdrættet ørred.
Ørred – gennemsnitlig ernæringsværdi per 100 g
Energi: 736 kJ / 176 kcal
Protein: 19,5 g
Kulhydrat: 0,3 g
Fedt: 10,8 g
Salt: 0,1 g
EPA: 251 mg
DHA: 683 mg
EPA + DHA: 934 mg
EPA + DHA per 100 kcal: 522 mg
Omega-3: 1,6 g
Kilde: Gennemsnit af Eurofins og ALS laboratorieanalyser af fersk Musholm ørred i perioden 2017-2020.
Laboratorieanalyserne af næringsindholdet i ørreder fra Musholm i perioden 2017-2020 har vist et højt indhold af både EPA og DHA.
Hvad med dyrevelfæren? Produktionen hos Musholm følger ørredens naturlige livscyklus fra klækning i kildevand, opvækst i ferskvand til udsætning i havvand. På havbruget udsættes fisken i store net, båret af flyderinge. Der er ingen lovkrav til bestandstætheder, men hos Musholm har fisken god plads. Lige før høstning, hvor fiskene er størst, er der ikke over 2,5 % fisk pr. m3 vand.
Er lakselus et problem? Nej, ikke i Danmark. Lakselusen er en parasit, der naturligt snylter på de vilde laksefisk. Lakseopdrættere i Norge, Skotland og Irland har store problemer med lakselus. Det skyldes, at lakselus trives i vand med høj saltholdig (op til 35 ‰). I Danmark er de fleste anlæg placeret i vand med relativt lav saltholdighed (10 – 20 ‰), som er for lavt til, at lakselusen kan formere sig. Derfor er lakselus ikke et problem i Danmark.
Hvor mange arbejdspladser skaber havbrug? Der findes ingen danske opgørelser over den samlede beskæftigelseseffekt af havbrug. På et havbrug, der årligt opdrætter ca. 2.200 tons fisk, vil der være ca. 10 direkte arbejdspladser. Baseret på data fra norsk lakseopdræt, vil der blive skabt 6 indirekte arbejdspladser per direkte arbejdsplads. I det givne eksempel vil havbruget bidrage med at få skabt op mod 70 arbejdspladser. De fleste af disse arbejdspladser vil være i kystnære landdistrikter, og være med til at holde de små lokalsamfund og havne ”i live”.
Vil nye havbrug påvirke lokale satsninger på turisme? Nej. Ved placeringen af nye havbrug vil der blive taget hensyn til fritids- og turistaktiviteter. Erfaringerne fra andre områder med eksisterende havbrug viser, at havbrug og turisme ikke er hinandens modsætninger, men at der ofte er en stor interesse blandt både lokale beboer og turister for at se og besøge havbrug.
Lægger havbrug beslag på store havarealer? Et typisk havbrug med en årlig produktion på ca. 2.200 tons fisk dækker ca. 0,25 km2. I forbindelse med kompensationsopdræt vil et muslingeanlæg, der fjerner 100 tons kvælstof, dække yderligere ca. 1 km2. Det samlede havareal i Danmark er på over 100.000 km2.
Hvad sker der med havbunden under et havbrug? Havbunden kan blive påvirket af foderspild og fiskefækalier. Havbunden får en hvileperiode om vinteren, hvor fiskene er taget op. Her bliver organisk materiale fra havbruget nedbrudt, så havbunden kan vende tilbage til den oprindelige tilstand. Der tages hvert år prøver direkte under og længere væk fra havbruget. Alle forskningsresultater viser, at der ikke er en varig negativ miljøpåvirkning omkring havbrug. (Se video her)
Hvordan er fødevaresikkerheden i dansk havbrugsproduktion? De danske havbrug er underlagt nogle af verdens skrappeste regler for fødevaresikkerhed. Et stærkt dansk opdrætserhverv medvirker til at begrænse import fra lande, hvor fødevaresikkerheden ikke er på niveau med de høje danske standarder.
Er der miljøgifte og medicinrester i fisk fra havbrug? Fødevarestyrelsen analyserer hvert år for indhold af miljøgifte og medicinrester i danske havbrugsfisk. Analyserne dokumenterer, at indholdet er langt under de tilladte grænseværdier, og at det derfor både er sundt og sikkert at spise fisk fra danske havbrug.