Traditionsrigt rejsegilde for Musholm A/S’ nye produktionsfaciliteter i Korsør

Tirsdag den 15. juni 2021 blev der afholdt rejsegilde for Musholms nye frysehus- og produktionsfaciliteter i Korsør. Slagelses borgmester John Dyrby Paulsen deltog og talte ved rejsegildet bl.a. sammen med Slagelse Kommunes erhvervschef Per B. Madsen og politiske repræsentanter fra Slagelses byråd.

Borgmester John Dyrby Paulsen (th) taler ved rejsegildet til direktør Niels Dalsgard (tv).
Rejsegilde hos Musholm med krans og Dannebrog

De nye bygninger er ved at tage endelig form, så de står klar til højsæsonen i efteråret, hvor Musholm høster ørrederne fra virksomhedens havbrug i Storebælt, som derfra skal forarbejdes og indfryses i de nye omgivelser i Korsør. Det er et af de sidste led i værdikæden inden ørrederne ender i butikker og på restauranter – ikke bare i Danmark, men også i både Japan og Frankrig, der er nogle af de lande Musholm eksporterer til.

”Det har længe været et ønske for Musholm A/S både at få øget kapaciteten, men også få forbedret de fysiske rammer for indfrysningen af de havopdrættede ørreder og pakningen af den saltede ørredrogn”, sagde Niels Dalsgaard i sin tale. ”Det vil have stor indflydelse på både kvaliteten og arbejdsforholdene, at vi nu gennemfører dette store byggeprojekt. Det vil have positiv betydning for vores konkurrenceevne på eksportmarkederne”. Der lød også en udtalt tak til Slagelse Kommune for god dialog og opbakning, samt en tak til de mange håndværkere, som med stort engagement og samarbejde faggrupperne imellem, får projektet til at skride planmæssig fremad.

Link til artikler i pressen:

SN.DK

Fødevarewatch.dk