Status omkring COVID-19

Statsminister Mette Frederiksen har på et pressemøde d. 11. marts 2020 præsenteret den intensiverede indsats, som myndighederne nu iværksætter. Indsatsens formål er at afbøde og forsinke yderligere smitte i Danmark. Der er mange smittede danskere, og tallet stiger time for time.

I Musholm A/S følger vi anvisningerne fra myndighederne. Det er derfor besluttet, at alle medarbejdere, der har mulighed for at arbejde hjemmefra, anbefales at gøre dette med det samme og til og med fredag d. 27.03.2020, og denne periode kan yderligere forlænges afhængigt af myndighedernes vejledning.

Musholm A/S vil for så vidt det er muligt holde kontorets hovednummer: 58 85 90 07 åben, så det fortsat er muligt at kontakte os på telefon i kontorets åbningstid.

Vi opfordrer desuden alle medarbejdere til at følge myndighedernes generelle anvisninger.

Musholm A/S følger udviklingen af COVID-19 nøje, og vil følge myndighedernes aktuelle vejledninger.