Der sket meget siden drift og ejerskab af Mønsted dambrug overgik til Løjstrup Dambrug i 2020. Nu er både naturgenopretningsprojekt og ombygning af hele dambruget færdigt, og det fejrede Mønsted Dambrug med åbent hus i fint vejr og forplejning til de fremmødte.
Løjstrup dambrug driver i alt 12 dambrug, herunder Mønsted Dambrug. Løjstrup Dambrug er en del af Musholm A/S.
Ombygget anlæg og bedre rensning af vandet
Det har været længe undervejs, og nu står hele det ombyggede anlæg klar med nye produktionskanaler og renoverede damme. Samtidigt er der lavet mange forbedringer af renseforanstaltninger, så Mønsted nu er et langt mere miljøeffektivt dambrug end da Løjstrup Dambrug overtog driften og ejerskabet tilbage i 2020.
De nye forbedrede renseforanstaltninger består af nye plantelaguner og tromle-, bio- og flisfiltre. og genslynget cirka 340 meter af Mønsted å uden om Mønsted Dambrug. Det sikrer fri passage til fisk og anden fauna hele vejen fra Jordbro Å, hvor Mønsted Å udspringer fra, og frem til Hjarbæk Fjord.
Naturgenopretning og bedre vandindtag
Mønsted Dambrug har også genslynget cirka 340 meter af Mønsted å i et naturgenopretningsprojekt med Viborg Kommune. Mønsted Dambrug fik nyt og bedre vandindtag, og gamle spærringer i vandløbet blev fjernet, så der nu er fri passage til fisk og anden fauna hele vejen fra Jordbro Å og frem til Hjarbæk Fjord. Driftsleder Klaus Kristensen er da også godt tilfreds:
– Det gør mig glad, det er klart, når vi både kan skabe bedre forhold for vores lokale natur og for vores dambrugsproduktion.
Det nye vandindtag reguleres af et automatisk stemmeværk, som måler vandstrømmen, og har den fordel, at vandet kommer ind på dambruget ved hjælp af tyngdekraften. Det giver et lavere energiforbrug, end hvis vandet pumpes ind.
Gydeplads til havørreder
Det nye omløbsstryg blev anlagt med grus og planter for at skabe gydeplads for bl.a. havørreder. Projektet blev afsluttet i efteråret 2023. Det glæder Mønsteds driftsleder Klaus Kristensen:
– Vi opdrætter fisk med respekt for naturen og skaber bedre forhold, hvor vi kan. Nogle af de spærringer vi fjerner i vandløbene, er flere hundrede år gamle og lavet sammen med vandmøller, der var her før i tiden.
Nysgerrige naboer kom til pølser og rundvisning
Vejret var godt og den opstillede pølsevogn blev flittigt brugt af nysgerrige naboer, samarbejdspartnere og kollegaer fra Løjstrup og Musholms andre afdelinger.
Mønsted Dambrug ønsker et godt naboskab. Derfor var dagens vigtigste fokus, at alle lokale, der var nysgerrige, fik mulighed for at besøge det ombyggede anlæg og få syn for sagen.
Tak til alle der kiggede forbi.
Se video af det ombyggede dambrug og lidt indtryk fra dagen her:
Ombygning af Mønsted dambrug til økologisk og mere miljøeffektivt dambrug er gennemført med tilskud fra Fiskeristyrelsen og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond under EU.