Dampet ørred, med grønne asparges, hvidvin og smør

Sådan damper du lynhurtigt ørred til dine gæster med grønne asparges, hvidvin og smør. 

Ingredienser til 4 personer:

4 stk. ørredfilet á 200 g

24 grønne asparges

3 dl. hvidvin

100 g smør

salt

peber

olie

Det her er en rigtig hurtig ret at lave, så sørg for at dine gæster eller familie er klar til at spise.

Ørredfileterne saltes og skal trække i 10 minutter. I mellemtiden vasker du dine asparges og skærer 4-5 cm. af bunden. Sæt din pande på blusset, så den kan blive rigtig varm. Hæld olie på panden og drys salt på, læg aspargesene på.

Læg ørreden oven på aspargesene med skindsiden opad. Hæld hvidvin på. Læg et låg eller en tallerken over panden.

Så skal det bare have lov at dampe i 5-6 minutter. Når ørreden er færdig, anretter du det hele, enten på tallerken eller fad. Den resterende væde monteres med det kolde smør. Hæld over ørred og asparges, og nyd et let og lækkert måltid.

Velbekomme.