Information

Velkommen til vores opskrifter
Opskrifterne er inddelt i kategorier for at gøre det lettere at finde frem til lige den opskrift, som du ønsker. Opskrifterne viser, hvordan du lækkert kan tilberede havopdrættet ørred – både når du har travlt, og når du har god tid. Vi har anvendt konventionelle ingredienser, men ønskes der økologiske råvare, kan du let anvende disse med samme fremgangsmåde, som beskrevet i opskrifterne.

Råvarer af havopdrættet ørred
Opskrifterne er udarbejdet med følgende råvarer fra Musholm & Karrebæk havbrug (økologisk), som findes i de danske supermarkeder med følgende forskellige varemærker: ”Musholm”, ”Reersø Fiskehus” og ”Karrebæk havbrug”. 
1. Hel ørredfilet, 4-600 gram, frosset vakuumpakket med skind
2. Hel renset ørred, frosset, med hoved, vakuumpakket
3. Koldrøget, skiveskåret, f.eks. 100 gr. vakuumpakket

Hvordan skal fisken behandles?
Ernæringsmæssigt er frosne produkter af havopdrættet ørred fuldt på højde med frisk fisk, fordi ørrederne er høstet, renset, indfrosset og pakket på meget kort tid. Vitaminer og mineraler forsvinder ikke, når fisken fryses så hurtigt ind.

Fiskens holdbarhed: Havopdrættet ørred kan holde sig i fryseren i 15 måneder fra produktionsdato. Herefter mister fiskens gradvis sin kvalitet i form af farve, smag og konsistens. Under opbevaring er det vigtigt for holdbarheden og kvaliteten, at emballagen er hel og lufttæt.

Korrekt optøning: Frosne ørredprodukter bør tøs op i køleskabet. Dette giver den bedste kvalitet. En hurtig løsning kan opnås ved at fylde en skål med koldt vand og lade fisken tø op i emballagen i vandet.

Tilberedning: Havopdrættet ørred kan tilberedes på mange forskellige måder. Gravad, steges på panden, dampes, koges, saltes, marineres, tilberedes i ovnen, koldrøges og varmrøges og meget mere. Vi har kun anvendt nogle af tilberedningsmetoderne i vores opskrifter.

Ernæringsmæssige kvaliteter
Spis mere fisk” indgår i et af Fødevarestyrelsens officielle kostråd, hvori der anbefales at spise 350 g fisk om ugen. Heraf ca. 200 gram fed fisk som f.eks. ørred.

Fisk er godt for os, fordi de har et højt indhold af vigtige næringsstoffer som D-vitamin, jod og selen, proteiner og gode fedtstoffer. Det drejer sig om de essentielle fedtsyrer, som kroppen ikke selv kan danne, – de såkaldte omega-3,6 og 9 fedtsyrer. Mere information om anbefalingen kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside: altomkost.dk, http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-mere-fisk/

Vi er taknemmelige for din interesse for vores produkter og opskrifter baseret på havopdrættet ørred. Vi håber, at opskrifterne kan give inspiration til et godt måltid. Hvis du selv har en god opskrift baseret på vores produkter, som du vil dele med andre, så modtager vi gerne flere forslag til opskrifter på musholm@musholm.com mærket med “Opskriftsforslag”.

Kategorier

Forretter og salater

Nem hverdag

Verden rundt

Fest og grill

 

I samarbejde med køkkenchef Scott Lejbach Navarro, Det Ny Teater, præsenteres her 3 korte film med opskrifter og tilberedningsforslag:

Dampet ørred, med grønne asparges, hvidvin og smør

Sprød, skindstegt ørred med rodfrugter

Grillet ørred med hollandaise

 

Fra andre forbrugere har vi modtaget disse opskrifter:

Hjemmegravad ørred

Panerede ørrederportioner – god til børn

Hvidvinsdampet ørred